Metodologiske og kildemæssige overvejelser

Introduktion til Lydarkivet for Dansk Orgelhistorie del 2

Dette projekt, Lydarkivet for Dansk Orgelhistorie, er en direkte udløber af mit arbejde med CD-udgivelsen “Historiske danske orgelindspilninger med danske orgler og organister 1894-2004” udgivet på Helikon Records i 2021 i forbindelse med Det Danske Orgelselskabs 50-års-jubilæum og ikke mindst i samarbejde med Det Danske Orgelselskab.

Historiske danske orgelindspilninger med danske orgler og organister 1894-2004, cd-cover

På trods af udgivelsens store historiske spænd mellem 1894-2004 var det udgivelsens primære opgave at udgive de tidligste danske orgelindspilninger med hovedvægten på perioden 1937-1960. Der var dog afstikkere både tilbage til verdens ældste indspilning af et orgelstykke fra 1894 samt helt frem til 2004 for at dække de tre betydelige ombygninger af orglet i Aarhus Domkirke.

Med stor hjælp fra lydtekniker og ekspert i historiske indspilninger Claus Byrith formåede vi at dække stort set alle indspilninger med solo-orgelmusik på 78’er-grammofonplader.

Dog gik det i løbet af vores orgel-arkælog-detektivarbejde med at grave indspilningerne frem ret hurtigt op for os, at vi kun havde afdækket den veritable top af et gigantisk isbjerg af orgelindspilninger primært fra 1960’erne og frem.

Således var den ellers temmelig omfattende CD-udgivelse blot startskuddet på et undersøgende arbejde, som selvfølgelig efterfølgende fortsatte ufortrødent, og dette arbejde har resulteret i en stor og stadigt voksende samling af indspilninger.

I tillæg til ovennævnte antologi skal også nævnes Danacords store genudgivelse af henved alle indspilninger med Finn Viderø fordelt på ikke færre end 10 CD’er samt en række mindre genudgivelser på CD i løbet af årene.

Orgelærkæologen på arbejde

Vi organister lever ofte et decentralt musikerliv med vores virke i hver vores kirker. Det har den store fordel for det lokale og regionale musikliv, at vi er spredt ud over hele landet, hvor vi alle bidrager med musik og kultur.

Denne decentralitet bevirker dog også, at der ikke er ét sted, jeg kan finde orgelindspilninger. For det er ikke blot at finde en given indspilning frem. Nej, det drejer sig mestendels om i det hele taget at finde ud af, at en given indspilning overhovedet findes.

Der har, så vidt jeg er orienteret, aldrig været lavet et forsøg på en samlet oversigt over danske orgelindspilninger, hverken kommercielle plader eller private optagelser.

Dette er netop én af de overordnede bevæggrunde for dette projekt.

Jeg har derfor i skrivende stund, februar 2025, f.eks. besøgt biblioteker, gennemgået private samlinger, indkøbt LP’er på loppemarkeder, og jeg har haft lange og inspirerende samtaler med organister, orgelbyggere og fagfolk, som hver især har bidraget med viden, indspilninger, knowhow og/eller har sendt mig i nye spændende retninger.

Her en gennemgang af det inkluderede kildemateriale samt redaktionelle overvejelser.

Overordnet falder indspilningerne typemæssigt i nogle temmelig distinkte kategorier.

De kommercielle plader

Da jeg allerede har dækket en meget stor del af 78’er-plade-perioden med førnævnte udgivelse fra Helikon Records, er der kun ganske få indspilninger tilbage, som naturligvis vil blive udgivet her, og skulle der dukke nye indspilninger op, så vil de naturligvis også blive udgivet.

De kommercielle indspilninger i dette projekt vil derfor primært være indspilninger på hhv. LP- og EP-plader, og vil dække perioden fra cirka 1950 og til 1980. Jeg er naturligvis klar over ophavsrettigheder, og jeg vil efter bedste evne forsøge at indhente tilladelser, og jeg vil naturligvis fjerne en indspilning, hvis jeg bliver gjort opmærksom på, at tilladelsen ikke er i orden.

Generelt betragtet, udkom mange af selv de nationale kommercielle indspilninger i ganske små oplag, og derudover fremstår flere indspilninger som lejligheds-indspilninger f.eks. for at markere et nybygget orgel, et jubilæum for et orgel eller en organist eller noget helt tredje.

Den førnævnte decentralitet af vores kirkemusikarbejde rundt om i landet har også den indflydelse på indspilningerne og ikke mindst oplagenes størrelse, at en del indspilninger fremstår som mere eller mindre lokale/regionale udgivelser til distribution i lokalområdet.

Dette bevirker, at selv kommercielle indspilninger er ganske sjældne og dermed sværere at finde frem til.

Jeg er naturligvis klar over Den Danske Pligtafleveringslov, som bevirker, at stort set alle danske indspilninger ligger centralt på Statsbiblioteket, men for at få adgang til en given indspilning, skal man i første omgang overhovedet have kendskab til at den findes, hvilket i sig selv er næsten den sværeste (men også mest spændende) opgave.

Dvs. for at udgrave en skat, skal man overhovedet have kendskab til, at den findes. Det fantastiske ved mit opsøgende arbejde er, at fordi organister er et meget generøst folkefærd, så er det ofte det øjeblik jeg finder ud af, at en indspilning overhovedet findes er i det øjeblik, hvor jeg står med pladen i hånden, som jeg generøst gerne må låne af indehaveren af pladen.

Koncertoptagelser

Koncertoptagelser foreligger meget ofte kun i ét eksemplar og ofte som privatoptagelser. Lydteknisk svinger lydkvaliteten meget, da indspilningerne fra perioden ofte er foretaget på magnetbånd af svingende kvalitet, samt at spolebåndene kan være blevet opbevaret under ikke optimale forhold i henved et halvt århundrede.

Men på trods af dette er koncertoptagelserne helt unikke både i deres konkrete indhold, men også i et bredere kulturhistorisk perspektiv, da de essentielt må anses for at være den mest direkte adgang til vores musikhistorie. Derfor kan de bidrage med det for mig måske mest centrale - ja, tør jeg næsten sige nødvendige - korrektiv til vores forståelse af vores udøvende musiks historie, ja, for at blive lidt højstemt, til vores musikhistorie generelt - dette behandler jeg i artiklen “Dansk orgelhistorie ifølge de klanglige kilder”.

Kilder som ikke er med og projektets kildemæssige afgrænsning

Den største enkeltstående kilde til vores danske orgelkultur, som jeg har fravalgt, er “Morgenandagten”. Dette skyldes naturligvis ikke, at jeg ikke anser Morgenandagten som et unikt og væsentligt bidrag til udbredelsen, vedligeholdelsen og konsolideringen af vores kirkemusik og kirkemusikalske tradition igennem det 20. århundrede.

Jeg har fravalgt den af den simple grund, at alene mængden af bevarede optagelser ville vælte balancen i hele projektet.

Orglet i Vor Frue Kirke, Københavns Domkirke

Via min adgang til store private samlinger af koncertoptagelser har en stor del af mit arbejde også bestået af at udvælge repræsentative optagelser, dels fordi at alene mængden af koncertoptagelser fra én kirke, f.eks. fra Viborg Domkirke og Århus Domkirke via hhv. Anders Ribers og Asger Pedersens samlinger, også ville skævvride balancen af indspilninger, men udvælgelsen er også foretaget af den simple årsag, at vi organister jo alle ved, at ikke alle koncertoptagelser bør udgives.

Som allerede behandlet i artiklen “Hvornår er historien gammel nok til at være historisk?” omkring de historiefilosofiske overvejelser for rammerne af projektet, har jeg sat en “blød” øvre deadline i 1980’erne.

Grunden til en “blød” deadline peger tilbage på projektets historiske karakter.

Projektet er et historisk undersøgende projekt, og er dermed ikke et samtidsprojekt. 1980’erne er i den sammenhæng et godt sted, rent tidsligt og historisk set, at foretage grænsedragningen.

På den ene side rummer 1980’erne mulighederne for at inkludere de sidste indspilninger med periodens ældste musikere, såsom Gaston Litaize og Finn Viderø (begge født i 1900’erne), men på den anden side er 1980’erne også i så tilstrækkeligt tidslig afstand til 2025, at jeg vurderer, at man kan undgå at gøre det til et samtidsprojekt, og dels at det er “før min tid” som udøvende historiker.

Projektets grænse tilbage i tiden er tillige “blød”, dog betydeligt mere “blød”, da det i denne ende drejer sig om tilstedeværelsen af kilder i det hele taget.

Som allerede nævnt findes der en række yderst signifikante indspilninger helt tilbage i 1890’erne og 1900’erne med bl.a. Otto Malling, der spiller harmonium. Dog tager den danske orgelindspilningshistorie sin egentlige begyndelse i 1937 med de første reelle orgelindspilninger på Compeniusorglet og hhv. Finn Viderø og Jens Laumann ved orglet.

Som en sidenote bør nævnes, at hvis man vil have et indblik i dansk kirkemusik som den fremstår på historiske klanglige kilder før 1937 kan man søge over til salmesangsindspilninger, som naturligvis rummer salmesangen i sig selv og næsten altid med instrumental-ledsagelse i form af f.eks. harmonium, orkester, klaver eller kor. På disse salmeindspilninger er at finde flere fremtrædende kirkemusikere, såsom Mogens Wöldike som dirigent for Københavns Drengekor i 1931 og Knud Skytte Birkefeldt på harmonium fra 1924. Man kan høre en sangkvartet fra Slotskirkens kor synge salmer og man høre anonyme harmoniumsspillere helt tilbage til 1900’erne. Indirekte kan disse indspilninger altså give et indblik i kirkemusik og orgelspil i Danmark helt tilbage til århundredeskiftet.

Inkluderingen af organister i nærværende projekt beror derfor ikke så meget på det morbide faktum om, hvorvidt de er døde eller ej, men mere en vurdering af, hvorvidt deres musikalske virke kan legitimeres som relevant “historisk” inden for projektets ramme. Denne vurdering er selvfølgelig i sidste ende op til min egen vurdering, men ofte giver det mere eller mindre sig selv, hvorvidt en indspilning med en given organist eller et orgel er relevant for projektet, f.eks. på grund af vedkommende orgelkulturelle signifikans, den opførelsespraktiske æstetik samt det konkrete orgel eller en given musiksammenhæng.

I praksis er det helt naturligt en kombination af flere, hvis ikke alle af disse faktorer, som spiller ind.

Eksempler på åbenlyst relevante indspilninger kan være; koncertoptagelser med Anton Heiller, Gaston Litaize eller Marie-Claire Alains Sonningkoncert fra juni 1980 fra f.eks. Århus Domkirke, Viborg Domkirke eller Københavns Domkirke. Det kan også være Karl Richters og Marie-Claire Alains skelsættende kommercielle indspilninger i hhv. Jægersborg Kirke og en række Marcussen-orgler rundt om i Danmark. Men et mere skjult men bestemt relevant eksempel på en værdifuld indspilning er Grethe Kroghs lille 10’’-LP fra Christianskirken i Århus fra 1964 på kirkens Frobenius-orgel fra 1959. Først det første er det Grethe Krogh, der spiller, og hendes orgelhistoriske signifikans er uomtvistelig både som orgelspiller men i ligeså høj grad i en generel og bredere (orgel)kuturel forstand. Dertil har hendes store indflydelse på dansk orgelspil gennem sin undervisning været med til at forme en stor del af det fundament på, hvordan vi har spillet orgel i Danmark. Udover et fokus på Grethe Krogh, er denne indspilning foretaget på det relativt nybyggede orgel i kirken, og gennem denne indspilning får vi altså et førstehåndsindtryk af, hvordan nybyggede orgler klingede, hvordan man (Grethe Krogh) spillede på det, og hvordan man registrerede ved orglet.

Grethe Krogh (foto lånt fra internettet)

Sidst men bestemt ikke mindst, rummer indspilningen klangen af et orgel, som ikke findes mere, da orglet blev gennemgribende ombygget af Carsten Lund i 2003, hvilket også er en essentiel del af dette projekts ramme.

Som jeg allerede har været inde på, så er dette projekt ikke et enkeltstående projekt, men er både en udløber af og drager erfaring af tidligere projekter og udgivelser.

Projektets sigte er derfor et forsøg på at skabe en overordnet ramme for tidligere udgivelser, og projektets idealistiske utopi er at være en samlet kilde til og oversigt over alle danske orgelindspilninger; en god spydspids og et godt arbejdsfokus, men i sagens natur - selvfølgelig - en utopi.

Grundet projektets arkivariske aspekt vil jeg derfor ikke genudgive indspilninger, som allerede er genudgivet i digital og tilgængelig form. Disse indspilninger vil jeg blot henvise til. Der er også en række indspilninger, som stadig er beskyttet under ophavretten, og hvor det ikke har været muligt at indhente tilladelse. Disse indspilninger kan jeg ikke udgive, men derfor kan jeg stadig behandle og arbejde med dem som valide kilder.

Kildematerialets repræsentabilitet

Som allerede nævnt, er det målet at kunne fremstille en så omfattende (ja, utopisk set komplet) oversigt over vores historiske klingende orgelkultur som muligt.

Men som samlingen står nu, i skrivende stund februar 2025, så er den altså på ingen måde udtømmende. Dog er det ønsket at samlingen kan give et repræsentativt billede af perioden og historien. Det er også ønsket, at den i sin organiske udvikling fremadrettet bibeholder et så repræsenterbart udtryk som overhovedet muligt.

Men samlingen er ikke bedre end min adgang til kilderne, og da det som allerede nævnt er et musikarkæologisk arbejde, er samlingen naturligvis også et udtryk for “det forhåndenværende søms princip”.

Og jeg er jo jyde, østjyde, og jeg kender selvfølgelig mit lokalområde bedst. Derfor er der (i skrivende stund) et fokus på den aarhusianske og østjyske orgelkultur, hvor førnævnte musiksamlinger fra hhv. Århus Domkirke og Viborg Domkirke samt Per Rasmus Møllers samling fra Djursland, Århus og Randers fylder en del.

Dog har jeg i udvalget af indspilninger forsøgt at dække hele Danmark både rent geografisk, orgelkulturelt, samt gæstebesøgt på tværs af landet i bedste “An American in Paris” og “An Englishman In New York” for at låne titler fra hhv. George Gershwin og Sting.

God fornøjelse med lytningen!

Lars Rosenlund Nørremark, februar 2025