Jægersborg Kirke / Karl Richter / Januar 1964
- Lars Rosenlund Nørremark
- 10. mar.
- 2 min læsning
Johann Sebastian Bach (1685-1750)
Toccata og fuga i d-mol, BWV565
Triosonate nr. 2 i c-mol, BWV 526
I. Vivace
II. Largo
III. Allegro
Præludium og fuga i D-dur, BWV 532
Fantasi og fuga i g-mol, BWV 542
Sted: Jægersborg Kirke
Orgel: Marcussen & Søn 1944
Organist: Karl Richter (1926-1981)
Tidspunkt: Januar 1964
Type: LP-plade [Deutsche Grammophon 138 907]
Biografi
Karl Richter (1926-1981) var en fremtrædende tysk organist, cembalist, dirigent og korleder, kendt for sine fortolkninger af Johann Sebastian Bachs værker. Han blev født i Plauen og studerede musik i Dresden og Leipzig under lærere som Günther Ramin og Karl Straube.
Efter sin eksamen i 1949 blev Richter organist ved Thomaskirken i Leipzig. I 1951 flyttede han til München, hvor han underviste ved Musikhochschule München og blev kantor og organist ved Markuskirken. I 1954 grundlagde han Münchener Bach-Chor og Münchener Bach-Orchester, som hurtigt blev internationalt anerkendt for deres opførelser af Bachs musik.
Richter var kendt for sin seriøse tilgang til rytme og musikalsk præcision. Hans ensembler turnerede verden rundt i 1960'erne og 1970'erne, og mange af hans indspilninger af Bachs værker er stadig højt værdsatte. Blandt hans bedrifter var en indspilning af Brandenburgkoncert nr. 2, som blev inkluderet på NASA's Voyager Golden Record.
Han døde pludseligt af et hjertestop i München i 1981, kun 54 år gammel.
Orgeldisposition
Marcussen & Søn 1944
Hovedværk:
Principal 8´, Rørfløjte 8´, Oktav 4´, Gedaktfløjte 4´, Quint 2 2/3, Oktav 2´, Mixtur IV, Trompet
Rygpositiv:
Gedakt 8´, Principal 4´, Rørfløjte 4´, Quintatön 2´, Scharf II, Krumhorn 8´ Brystværk: Gedakt 8´, Spidsgedakt 4´, Principal 2´, Nasat 1 1/3, Cymbel I, Ranket 16´
Pedal: Subbas 16´, Principal 8´, Gedakt 8´, Fagot 16´, Regal 4´
Omfang: C-f3, C-f1.
Kopler: RP-HV, BV-HV, HV-PED, RP-PED. Manuelt betjente låger for BV. Mekanisk traktur og registratur; sløjfevindlader.
Bemærkninger
Karl Richters berømte indspilninger fra Jægersborg Kirke falder i 4 dele, januar 1964, november 1966, april 1967 samt marts 1968, og blot at kalde dem berømte er en underdrivelse; de er simpelthen nogle af de mest centrale indspilninger i det 20. århundrede.
Indspilningerne er blevet genudgivet et utal af gange og seneste i Deutsche Grammophons serie "Originals", som rummer nogle af de mest signifikante indspilninger fra DGs lange historie, en serie som - udover Karl Richters Jægersborg-indspilninger - rummer legendariske indspilninger som, "Horowitz in Moscow", violinkoncerter med Anne-Sophie Mutter og Herbert von Karajan, Mozart-klaverkoncerter med Wilhelm Kempff, Bernstein dirigerer Berstein og cellokoncerter med Pierre Fournier.
Jeg kan varmt anbefale Mads Damlunds bog "Om levende blev hvert træ i skov - et portræt af Jægersborg Kirkes orgel" udgivet på Slotsforlaget. Læs mere om bogen her:
Lidt teknisk:
Spotify-afspilleren spiller kun et uddrag af hver sats. Klik på afspillerboksen for at åbne enten for Spotify-app'en eller Spotify-webafspilleren for at logge ind og høre de fulde satser.