Marmorkirken, KBH / Leif Kayser / 1. juli 1965
- Lars Rosenlund Nørremark
- 24. mar.
- 3 min læsning
Opdateret: for 5 dage siden
Leif Kayser (1919-2001)
Parafrase over gregorianske motiver (1946)
Variazioni pasquali (1960)
Concerto Per Organo (1965)
I. Con Fantasia [00:00]
II. Vivo [05:19]
III. Allegro Vigoroso [12:20]
IV. Moderato [17:14]
V. Finale [25:11]
Sted: Marmorkirken, KBH
Orgel: Marcussen & Søn 1963
Organist: Leif Kayser (1919-2001)
Tidspunkt: 1. juli 1965
Type: Privatoptagelse
Biografi
Leif Kayser (1919-2001) var en dansk komponist og organist.
Han begyndte studier på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i 1936 og her fik han bl.a. undervisning af P. S. Rung-Keller og Poul Schierbeck. I Stockholm studerede han komposition hos Hilding Rosenberg og orkesterdirektion hos Tor Mann. Han debuterede 1941 som pianist i København og som dirigent i Göteborg.
Efter teologiske studier i Rom blev han præsteviet i 1949 og fungerede som præst ved den katolske kirke i København indtil 1964. Derefter var han ansat som lærer ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i fagene instrumentation og partituranalyse.
I 1964 blev han docent på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han underviste i instrumentation og direktion.
Leif Kayser var en af de fremmeste danske orgelkomponister i det 20. århundrede. Blandt hans hovedværker for instrumentet findes fire suiter samt den store Concerto per Organo fra 1965. Han komponerede også 4 symfonier for orkester, der er blevet indspillet på CD af plademærket Dacapo.
Leif Kayser var også én af pionérerne som bidrager til accordeonets repertoire - begyndende med hans 10 "Arabesqes" (1975) har han produceret en række soloværker for instrumentet - dels med pædagogisk, dels med koncertant sigte.
Orgeldisposition
Marcussen & Søn 1963; piber fra kirkens første orgel (Knud Olsen 1894 og I. Starup 1918) genanvendt.
HV (II):
Principal 16'
Oktav 8'
Spidsfløjte 8'
Oktav 4'
Kobbelfløjte 4'
Nasat 2 2/3'
Oktav 2'
Waldfløjte 2'
Mixtur V
Cymbel III
Trompet 16'
Trompet 8'
RP (I):
Rørgedakt 8'
Principal 4'
Rørfløjte 4'
Tværfløjte 2'
Nasat 1 1/3'
Sesquialtera II (fra c)
Scharf III
Dulcian 8'
PED:
Principal 16'
Subbas 16'
Quint 10 2/3'
Oktav 8'
Gedakt 8'
Oktav 4'
Nathorn 2'
Cornet IV
Mixtur VI
Basun 16'
Trompet 8'
Skalmeje 4'.
SV (III):
Gedakt 16'
Flûte harmonique 8'
Fugara 8'
Oktav 4'
Flûte octaviante 4'
Quint 2 2/3'
Gemshorn 2'
Piccolo 1'
Mixtur V
Trompet 8'
Obo 8'
Clairon 4'
BV (IV):
Gedakt 8'
Spidsgamba 8' (C-H fælles m. Ged. 8')
Gedaktfløjte 4'
Principal 2'
Blokfløjte 2'
Cymbel II
Ranket 16'
Omfang: C-g3, C-f1.
Kopler: RP-HV, SV-HV, HV-PED, RP-PED, SV-PED, BV-PED. Trinbetjente låger for BV. Tremulanter for SV og BV.
1. frikombination (kan indføres generelt eller separat for hvert værk), 3 fri pedalkombinationer, mekanisk traktur, el. registratur, sløjfevindlader.
Bemærkninger
Optagelsen blev foretaget i forbindelse med en koncertgeneralprøve og blev optaget af Bent Riess. Da Leif Kayser var blevet træt, blev der i forbindelse med optagelsen af Concerto Per Organo foretaget nogle klip af Bent Riess for at tage nogle afsnit om.
Jeg har sat datoen til 1. juli 1965, hvor koncerten fandt sted, men da optagelsen er en del af generalprøven, må den dog reelt have foregået en af dagene op til 1. juli.
I Knud Erik Kengens gennemgang af Leif Kaysers orgelværker i antologien "Dansk Orgelkultur", udgivet af Det Danske Orgelselskab 1995, skriver han, at Concerto Per Organo blev komponeret mellem 10. april og 30. juni 1965 og blev uropført til koncerten 1. juli - det vil altså sige, at blækket knap nok er tørt på værket på denne indspilning.
Jeg vil opfordre til at besøge www.leifkayser.dk, hvor Jørgen Ellegaard Frederiksen har skabt en omfattende hjemmeside med et væld af historisk og biografisk materiale omkring Leif Kayser heriblandt disse indspilninger, som er blevet genudgivet på LDO med tilladelse.
Jørgen Ellegaard Frederiksen har desuden skrevet biografi om Leif Kayser udgivet på forlaget Multivers: https://multivers.dk/product/leif-kayser
Indspilningen er i public domain og Leif Kaysers værker publiceres med licens fra KODA.